androidCreated with Sketch. appleCreated with Sketch. appstore_activeCreated with Sketch. appstore_inactiveCreated with Sketch. GroupCreated with Sketch. GroupCreated with Sketch. citrixCreated with Sketch. citrx_podio_whiteCreated with Sketch. citrx_podio copyCreated with Sketch. podio_iconCreated with Sketch. logo-icon Artboard 6Created with Sketch. play_activeCreated with Sketch. play_inactiveCreated with Sketch.

Podio funktioner

Disse funktionaliteter giver Podio uset fleksibilitet for nemt samarbejde.

Podio-apps

Podio-apps er de værktøjer, som teams på Podio anvender til at organisere og holde styr på deres arbejde. Hver app er skabt med en enkel "træk og slip"-brugerflade, hvorfra enhver bruger kan vælge en kombination af følgende felttyper til af oprette sine egne apps:

Tekst - Bruges til alt fra simpel navngivning til projektbeskrivelser.

Kategori - Til at indikere status på arbejde – og til at sortere og filtrere.

Dato - Vigtig for at kunne sætte projekt-deadlines og fastlægge mødetidspunkter.

Relation - Disse forbinder apps for at indikere relationen mellem data.

Kontakt - Til at vælge opgaver for team-medlemmer eller til information om eksterne kontakter.

Nummer - Mulighed for at indtaste, udregne og lave rapporter på talværdier.

Link - Del links med forhåndsvisning og integreret indhold fra YouTube og Vimeo.

Billede - Inkludér billeder, og del designs, billeder, screenshots etc.

Penge - Log beløb til budgetstyring og udregninger.

Fremskridt - Til visning af en enkel, visuel procentindikator.

Udregning - Udfør beregninger, og brug JavaScript til at automatisere opgaver.

Kort - Integrer Google Maps i app-indlæg for at vælge og vise lokationer.

Varighed - Log tidsforbrug til timeregistrering, budgetter og udregninger.

Alle disse felter kan tilpasses - de kan navngives og konfigureres, så de passer til dit teams unikke arbejdsprocesser. Indtil videre har Podio-brugere skabt mere end en million unikke apps til at organisere og følge op på deres arbejde.

Rapportering

Filter- og rapportfunktioner gør ,at du kan automatisere din salgs-pipeline, dine projekters budgetstyring og meget mere – med data fra dine apps.

Workflows

Funktionen med workflows gør dig i stand til at bruge en "hvis-så"-logik i dine Podio-apps. For eksempel kan du instruere din app i at oprette en opgave eller en kommentar, når et indlæg oprettes, eller når et indlæg opdateres på en bestemt måde.

Webformularer

Få struktureret information sendt direkte til dine apps ved at integrere en Podio-webformular på dit website eller ved at bruge en webformular direkte på Podio. Det er velegnet til at gøre dit websites "Kontakt os"-side en integreret del af dine workflows.

Podio-deling

Del enkelte app-indlæg med enhver, selv hvis de ikke er på Podio endnu. For eksempel kan du dele et projekt fra din Projects-app med en kunde for at få feedback og bede dem godkende arbejdet.


Workspaces

Workspaces forbinder grupper af personer med de Podio-apps, som de bruger sammen til at organisere deres arbejde. Workspaces oprettes normalt til at styre projekter eller til den løbende drift af en virksomheds afdeling.

Det er ikke kun organisationer, der kan være medlemmer i et workspace. Alle kan føjes til et workspace, for eksempel klienter og freelancere.

Åbne workspaces: Alle i en organisation kan blive medlem. De er ikke synlige, men alle medarbejdere kan se en liste - og melde sig ind, hvis de har lyst.

Private workspaces: Begrænset medlemsskab, baseret på invitationer. Ingen kan kende til disse workspaces (bortset fra en organisations administrator) uden en invitation.

Medarbejderworkspaces: I modsætning til almindelige workspaces – som oftest bruges af mindre, specifikke grupper af mennesker – bruges Medarbejdernetværket af alle i organisationen, baseret på deres e-maildomæne. For eksempel vil alle med en @abccompany.com-e-mailadresse være forbundet i ABC Company Medarbejdernetværk.


Kommunikation & Onlinemøder

Aktivitetsstrømme

Sociale aktivitetsstrømme reducerer tidsslugere som e-mailtråde med flere i kopi, forøger gennemsigtigheden og giver mere vidensdeling. Alle workspaces i Podio har en aktivitetsstrøm, som viser den seneste aktivitet fra apps i workspace og statusbeskeder fra medlemmerne af workspace.

Statusbeskeder

Stil spørgsmål og løs problemer med statusbeskeder - de kan indeholde tekst, filer og links.

Synes om

Øg den interne anerkendelse og medarbejdertilfredsheden ved at kunne synes godt om statusbeskeder, kommentarer, opgaver og alt arbejde, du laver i Podio-apps.

Kommentarer

Du kan kommentere på alt i Podio for at føre diskussioner i realtid i konteksten. Kommentarer kan inkludere tekst, billeder, filer og links.

Podio-chat

Podio-chat muliggør direkte meddelelser og videoopkald med alle, som du er forbundet med på Podio.

Direkte meddelelser

Individuel chat eller i grupper med beskeder, som indeholder tekst, billeder, filer og links.

Video og tale

Med video og taleopkald kan du få en ægte oplevelse af samarbejde i realtid – inde på selve Podio.

GoToMeeting-integrationer

Organisér og strukturer møder ved hjælp af en Podio Meetings-app, som er integreret med GoToMeeting og GoToMeeting Free. Vælg deltagere, og start dit onlinemøde inde fra selve Podio.


Opgaver, filer og kalendere

Opgavestyring

Med Podio-opgaver kan du dele arbejdet op i enkle to do-opgaver.

Personlige opgaver

Se alle opgaver, du er ansvarlig for, på din opgaveliste, og tilføj etiketter, så du nemt kan prioritere.

Delte opgaver

Gør opgaver synlige for alle medlemmer i et workspace, så alle er på samme kurs og kan hjælpe hinanden efter behov.

Tilbagevendende opgaver

Tilbagevendende opgaver, f.eks. at lave en ugentlig præsentation, vil kunne laves som tilbagevendende opgaver på Podio, så du er sikker på, det altid bliver gjort.

Fildeling

Du kan dele filer hvor som helst på Podio: Som en del af statusbeskeder, chatbeskeder, tilføjet til opgaver eller til hvad som helst, du administrerer med Podio-apps. Således bliver alle dine filer sat i deres forretningssammenhæng – så de bliver en del af et større billede og ikke spredes ud i mapper på skrivebordet eller i separate fildelingstjenester.

Fildelingsintegrationer

Podio integrerer med alle større fildelingstjenester. For eksempel kan designere administrere deres projekter med Podio og tilføje filer i høj opløsning fra Dropbox. Tjenesterne omfatter: Google Drive, Dropbox, ShareFile, Box, HighTail og OneDrive.

Kalender

Du kan tilpasse kalendre på Podio, så du kun ser begivenheder og deadlines, der er relaterede til dig - eller få et overblik over alt, der foregår i din afdeling eller i hele virksomheden.

Personlig kalender

Din personlige kalender er tilpasset til at vise dit skema, som du har behov for det. Fra den smalleste visning, som kun viser dine møder og opgaver med deadlines i de kommende dage, til at du kan tilføje projekter og andre app-indlæg, som du står for, samt den bredeste visning af alt, hvad der sker i de workspaces, som du er medlem af.

Workspace-kalender

Viser dig alt, hvad der sker i et specifikt workspace, for eksempel alle deadlines for et projekt.

Kalenderintegrationer

Hent events i Podio ned til en ekstern kalenderservice: Google Calendar, Outlook Calendar ved hjælp af Exchange eller iCal. Du kan også aktivere muligheden for at vise events fra en kalender drevet af Google eller Exchange i Podio.


Integrationer

Podio integreres med alle større fildelingstjenester – Google Drive, Dropbox, ShareFile, Box, HighTail og OneDrive.

Zendesk, Campaign Monitor, Evernote, FreshBooks og flere andre er også integreret med Podio.

Podio Extentions

Extensions er udvidelser til Podio, udviklet af tredjepart til at understøtte specifikke anvendelsesformål, fx Gantt charts til projektledere. Se siden med extensions-siden for hele listen.

E-mailintegration

Podio giver dig flere måder, hvorpå du kan gøre e-mails sociale og strukturerede samt integrere dem i dine workflows.

E-mail til app

Alle apps i Podio har en unik e-mailadresse. Det gør det muligt at videresende e-mail ind i Podio, så de bliver til indlæg i en app. Dette bruges ofte til at lave nye salgsleads og til at starte projekter op på baggrund af en e-maildiskussion med en kunde.

E-mail til Opgave

Din personlige opgaveliste i Podio har en unik e-mailadresse. Videresend e-mails til denne adresse for at oprette opgaver til dig selv, baseret på e-mailens indhold.

E-mail til aktivitetsstrøm

Kender du det, at du er i en e-mailtråd, der bliver større og større? Du kan tage den e-mailtråd - måske et nyt projekt, du diskuterer med kolleger eller et bureau - og oprette alle beskeder og vedhæftede filer som statusbeskeder i et Podio-workspace.

Google Task Gadget

Teams, som bruger Google Apps som deres e-mailtjeneste, kan installere Podio Task Gadget. Denne viser en Podio-opgavebrugerflade i bunden af alle e-mails. Således kan du lave dine e-mails om til Podio-opgaver direkte fra din indbakke.

Excel-understøttelse – Import & Eksport

Du kan importere data til enhver Podio-app fra ethvert Excel-regneark på få sekunder. For eksempel kan du oprette en app, som administrerer salgs-leads og importere det regneark, som du før har brugt, til app'en. Du kan endda eksportere data fra dine apps til et Excel-regneark.


API & Mobile SDK'er

Podio er åben som standard – transparens og samarbejde ligger i vores DNA. Derfor er Podio bygget oven på en åben API. Vores mål er at gøre det så nemt som muligt for dig at bygge oven på Podio-platformen.

API

Vi tilbyder i øjeblikket "wrappers" til PHP, .NET, Ruby, Java og Python, som gør det meget enkelt at arbejde med almindelige API-operationer. Hele Podios frontend er bygget på API, og vi har også frigivet det hele til, at du kan bruge det. Hvis du vil bygge apps, som er drevet af events, kan du tilmelde dig webhooks i dine Podio-apps.

SDK'er

For at gøre det muligt at opbygge mobile apps på Podio-platformen tilbyder vi kits til softwareudvikling til iOS (et nemt anvendeligt Objective-C-bibliotek, som også fungerer til OS X) og til Android.

Se Podios Udviklersite for at komme i gang med ethvert af vores kundebiblioteker.